mandag den 7. maj 2018

Nu griber det om sig - allerede årets 2. tur med Babette.

Endnu en tidlig forårsdag denne maj måned. Et højtryk præger vejret og vi udnyttede det dejlige vejr til en tur i Babette - eneste minus var: VINDSTILLE!

Afgang mod Skarø på dag to, denne gang med gast.
På vej ud af Sundet blev vi mødt af store flokke Bramgæs på vej mod NØ.

Bramgæs trækker mod øst gennem Svendborgsund.
Vi lagde os ved en bøje (Dansk sejlunions bøjer) og gik en tur rundt på den nordlige del af øen.
I går var der gang i klokkefrøen ved Skarø Rev og den var igen i dag meget aktiv.


Klokkefrø (Bombina bombina) håber på damebesøg!

Klokkefrø Skarø Rev den 7. maj 2018.
Vi gik turen til kirken og retur gennem byen til havnen. Ynglende Grågås, mange viber med Pull, Snog ved Søndre Stænge, kun en enkelt Rørhøg han.
Arne Bruuns havørn var på øen for at hente føde til dens to unger ved Hvidkilde sø. Her sidder den på sydkysten.

Havørn spejder efter fisk i udgået gran ved Kalveløkke.
Senere, da vi var nået til Skarø Havn, kom den overflyvende på vej mod NØ med en Hornfisk i fangerne. Det kan næsten kun være denne havørn RØD D8 SORT 11


Søndre Stænge

Legepladsen er klar til Clara!
Tove på fordækket.

Gasten på arbejde - DT bøje alle må benytte!
På vej retur til svajpladsen lod vi et blink drive med Babette - det har vi gjort mange gange uden succes; men i dag gav det hug lige før svajpladsen.

Skipper med dagens fangst!



.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar